A-kasse for studerende
At være medlem af en a-kasse er måske ikke det man tænker allermest på, når man studerer. De fleste studerer jo netop for at blive egnet til et job og ikke til arbejdsløshed. Jeg husker fra min egen studietid på Handelshøjskolen, at vi var ret ubekymrede den gang og overbeviste om, at de vi nok skulle få et job, når vi var færdige med at studere. Sådan er tiden desværre ikke mere.
Efter både finanskrisen og nu gældskrisen er udsigten for mange studerende desværre ikke så optimistisk og rosenrød, som den var tidligere. Man skal selvfølgelig ikke male fanden på væggen, men det kan godt tage noget tid at finde et job – især det rigtige job – og derfor kan det være en rigtig god idé, at melde sig ind i en a-kasse.
Gratis studiemedlemskab af a-kasse – Vind en iPad
MA a-kasse er en arbejdsløshedskasse for højtuddannede. Her har du mulighed for at være gratis medlem, så længe du er studerende og opnå alle de fordele som en a-kasse giver fra den dag, du er færdiguddannet og måske har svært ved at få job. Alle nye medlemmer deltager i en konkurrence om at vinde en iPad.
Læs mere om MA a-kasse her
Før du som studerende melder dig ind i en a-kasse, skal du selvfølgelig vide, hvad det drejer sig om. En a-kasse er at betragte som en slags forsikring mod arbejdsløshed og det er a-kasserne, der udbetaler den understøttelse, som du måtte være berettiget til.
Der findes forskellige slags a-kasser. Nogle er knyttet til helt bestemte fagforeninger og du kan kun blive medlem, såfremt du også melder dig ind i fagforeningen og betaler til denne også.
Andre a-kasser for studerende er mere frie af de fagforeningsmæssige tøjler og du kan nøjes med at betale for selve arbejdsløshedsforsikringen. Dette er som regel billigst.
Som studerende har du naturligt nok ikke brug for en forsikring – det har du først, når du er færdiguddannet. Men du har kun 14 dage fra din sidste eksamen til at melde dig ind, hvis du skal kunne opnår understøttelse. Hvis du ikke får job og ikke har “nået” at melde dig i a-kasse, kan du (måske) få kontanthjælp, der er meget lavere og som ikke er et sjovt system at komme ind i.
CA Online A-kasse giver dig gratis medlemskab som studerende
CA – Civiløkonomernes Arbejdsløshedskasse – tilbyder studerende et gratis medlemskab med mange fordele. Melder du dig ind imens du studerer, slipper du for en karensmåned, når du er færdiguddannet og kan få understøttelse fra første dag, du er uddannet og står uden job.
Læs mere om CA A-kasse her
Som jeg skrev længere oppe, så kan du opfatte en a-kasse som en forsikring mod arbejdsløshed. Den er rar at have, hvis uheldet er ude, men den må ikke blive en sovepude. Det er meget bedre at have et job også selv om det første job ikke lige er drømmejobbet. Så har du et godt udgangspunkt for at komme videre senere hen.